|
Stævner
Landsdelsmesterskab Jan 2010:
Lørdag den 16. januar 2010 deltog et hold af vore bedste svømmere fra Solbjerg i Landsdelsmesterskaberne i Svømning i Hornslet. Disse mesterskaber dækker DGI Østjylland, og de fungerer samtidigt som kvalifikation til Landsmesterskaberne i Ikast i marts.
Alle vore svømmere ydede en flot indsats og vi havde en rigtig god dag. Resultaterne udeblev heller ikke, da Victoria Rugaard vandt guld i både 50m fri svømning og 50m rygsvømning, og Simon Sønderriis vandt bronze i 100m rygsvømning. De er begge direkte kvalificeret til Landsmesterskaberne i Ikast.
Nuser vi frem til turneringsstævnerne i Hornslet i februar og på hjemmebane i april, hvor vi forhåbentlig ser endnu flere af vore svømmere i vandet.
Landsmesterskab 13-14 Marts 2010:
I weekenden d. 13-14. marts tog 3 talenter fra øvede hold i Solbjerg Svømmeklub til landsmesterskaberne i Ikast. Der deltog 850 svømmere fra hele landet i stævnet. Fra Solbjerg deltog Simon Sønderriis, Nanna Hegner og Victoria Bolther Rugaard. Via en internetside kunne man se live transmission fra svømmernes heats i hallen og der var elektronisk tidtagning, så man hurtigt efter et løb kunne se sin placering, meget fascinerende at opleve familien følge med via internettet. Victoria Bolther Rugaard blev landsmester i 50 m. crawl og fik en 3. plads i 50 m. rygcrawl i sin alderskategori. Simon Sønderriis svømmede 4 sekunder hurtigere end sin personlige rekord, men var oppe mod et meget stort og stærkt felt. Vores svømmere gjorde alt i alt en rigtig flot indsats i det 10 heats de svømmede og har vist at der er noget at satse på i fremtiden.
|